Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS)
På klinikken er der tre fysioterapeuter, der har gennemgået Region Syddanmarks specialuddannelse indenfor undersøgelse og behandling af komplicerede lænderygproblematikker.
Ved at henvise til den udvidede lænderygundersøgelse har den praktiserende læge en mulighed for at få en yderligere vurdering i forhold til egen udredning og i forhold til stillingtagen til det videre forløb.
Når patienten henvises af den praktiserende læge yder sygesikringen ekstra tilskud, så patientens egen udgift svarer til prisen for en normal førstegangs konsultation og for op til to normale opfølgende konsultationer.