Behandling
For at sikre dig effektiv behandling arbejder vi ud fra følgende koncept:
Grundig forundersøgelse
Når du begynder et behandlingsforløb hos os, indleder vi med et interview samt en grundig forundersøgelse. Det betyder, at du kan få information om behandlingsdiagnosen, mulige årsagssammenhænge og om hvilke behandlingsmuligheder vi kan tilbyde. Dette er med til at sikre et optimalt udgangspunkt for behandlingen.
Målrettet behandling
Du og din fysioterapeut udarbejder en behandlingsplan med udgangspunkt i forundersøgelsen. Her opsættes mål for behandlingen, så I arbejder i samme retning. Resultaterne af behandlingen bliver løbende vurderet, og der justeres om nødvendigt, for dermed at sikre den rette behandling under hele forløbet.
Vi tilbyder dig en bred vifte af behandlinger som f.eks. manuel behandling af gener fra led, muskler og nerver. Du får grundig information og vejledning omkring øvelser, forebyggelse og smertehåndtering.
Aktiv medinddragelse
Du bliver aktiv i dit behandlingsforløb hos os, således at du får større indsigt i din skadessituation og forståelse for hvorfor skaden er opstået. Derved kan du i mange tilfælde forhindre tilbagevenden af symptomer eller mindske yderligere overbelastning. Desuden vil du ofte få hjemmeøvelser, samt forslag til ændrede arbejdsstillinger, vaner og livsstil.
Videregående specialkurser
Alle de fysioterapeuter du møder hos os, har taget videregående kurser og eksaminer, og sørger løbende for yderligere efteruddannelse. Det betyder, at vi har specialiseret os inden for forskellige områder. Det giver dig sikkerhed for, at du får den bedste behandling.