GLAD - Artroseskole

Hvad er artrose?

Artrose er en lidelse, som er meget almindelig. Artrose rammer hele leddet, men frem for alt ledbrusken, som bliver tynd og skrøbelig. Dette kan skyldes, at frisk brusk udsættes for alt for stor belastning, eller at brusken af en eller anden årsag er syg og ikke tåler normal belastning. Artrose er tidligere ofte blevet beskrevet som slidtage eller slidgigt. Dette er misvisende, idet brusken har behov for belastning for at nydannes og eftersom en ubalance mellem opbygning og nedbrydning ikke behøver at skyldes nedslidning af leddet. Artrose kan derfor bedre betegnes ledsvigt.

Artrose er den mest almindelige årsag til funktionsnedsættelse hos ældre mennesker, men er også almindelig hos yngre og midaldrende

Hvordan ved du, om du har artrose?

Diagnosen stilles ofte vha. røntgen, men kan også stilles baseret på oplevede symptomer og undersøgelsesfund. Det har vist sig, at overensstemmelsen mellem røntgen og oplevede symptomer er lav; mange har store problemer uden synlige forandringer på røntgen og omvendt. Det er symptomer, og ikke røntgenfund, som styrer behandlingen.
Et tidligt tegn på artrose kan være, at det gør ondt og leddet føles stift om morgenen, eller når man har siddet stille. Stivhed og nedsat bevægelighed kan gøre det svært at udføre ting, som man tidligere har kunnet, f.eks. at gå på hug, tage strømper på eller gribe om ting. Vi ved dog at træning og vægttab, hvis man er overvægtig, er effektivt og bremser eller forhindrer forværring af symptomer.

Hvad kan man gøre ved artrose?

Der findes på nuværende tidspunkt ingen pille, som kan forhindre, at artrose opstår, eller helbrede lidelsen. Behandlingen går ud på at formindske symptomer og forbedre funktionen i leddet ved bedre at forstå sygdommen, at træne for derefter at kunne være fysisk aktiv på et normalt niveau, og hvis der er behov for det, at tabe sig.


FYSIOVEJEN - Logo

Velkommen til FYSIODANMARK – VEJEN

Velkommen til FYSIODANMARK – VEJEN

NYHED
Babybehandling

Hos FysioDanmark Vejen finder du dygtige og kompetente fysioterapeuter, der står klar til at hjælpe dig. Vi tror på at synergi mellem fysioterapi, træning og sund livsstil er vejen til bedring og øget livskvalitet.

Vi har mulighed for at tilbyde dig behandling med sygesikringstilskud på Plantagevej 2b.

Du kan bestille tid på 75360188.

Vi kan også tilbyde dig behandling uden sygesikringstilskud i Vejen Idrætscenter på Petermindesvej 1.

Book tid her


Programmeret og hosted af nordicweb